Forsidebillede fra bogen "Den talende tavshed"
Forside
Konferencer
Forskning
Formidling
Forebyggelse
Hvem er jeg


Forebyggelse af selvmord i forhold til:

Ældre
Mænds livsmod
Nordjylland
Aktiviteter
Kikkerten 1
Kikkerten 2
Kikkerten 3
Kikkerten 4
Kikkerten 5
Kikkerten 6
Kikkerten 7
Her er du Kikkerten 8
Kikkerten 9
Kikkerten 10
Efterladte
Pårørende
Unge

 

Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)





Kikkerten nr. 8



Indholdsfortegnelse




Solopgang ved fjord i vintertid




Tiden går og hvad når vi?

Af Elene Fleischer, projektleder

Med udgangen af 2003 blev der i Vejle Amt sat et foreløbigt punktum for at bevilge økonomisk støtte til aktiviteter, der kan forebygge selvmordsadfærd blandt ældre. Både den nationale handleplan og strategiplanen i Vejle Amt har haft fokus på selvmordsforebyggelse i de sidste 5 år.

Nu er det op til de enkelte amter og kommuner i Danmark at beslutte, hvorvidt der i fremtiden skal fokuseres på forebyggelse af selvmord blandt ældre og yngre mennesker.

I dette nyhedsbrev præsenteres nogle af de tanker for fremtiden, som den afgående koordinater for Vejle Amt, Karin Oudshoorn, har gjort sig i de sidste dage i dec. 2003.

Ældresektoren i Fredericia kommune har fulgt modelprojektet fra starten, og en af lederne fortæller lidt om, hvad hun fik ud af, at følge med i projektet. Ikke mindst i vores nyhedsbreve 'Kikkerten'.

En af socialrådgiverne i den lokale styregruppe i Horsens giver blandt andet sammen med lederen for efteruddannelsen på den sociale Højskole i Odense deres bud på, hvorfor projekter af denne art er så vigtige for målgruppen af socialrådgivere.

Hvad skete der på konferencen

Men tilbage til efteråret. Med dette nyhedsbrev føres læseren også tilbage til efteråret 2003. Hvad blev der præsenteret på den afsluttende konference den 25. nov. på Vingstedscentret?

Der var knap 100 tilhørere, der fik del i den absolut nyeste forskningsbaserede viden om baggrunden for ældre menneskers selvmord. Dertil kom en flot fortælling om, hvorfor nogle mennesker bliver ensomme. At mennesker faktisk godt selv kan vælge ensomheden, og en beretning om, at det i andre situationer er ældre der bliver ensomme, fordi netværket ikke fungerer eller måske slet ikke eksisterer.

Det absolut vigtigste input på konferencen var præsentationen af resultater og beskrivelser af processer i projektet fra henholdsvis Give og Horsens Kommune. Lederne fra hjemmeplejen i de to kommuner, og samarbejdspartnerne til de frivillige kom med deres oplevelser, evalueringer samt visioner for et fremtidigt arbejde.

På konferencen blev der udleveret en inspirationsmappe med eksempler på undervisningsmateriale, kursusprogrammer, strategi for ekstern samarbejde, samt et eksempel på en handleplan. Mappen er tænkt som inspiration til interesserede, der har tanker om at sætte lignende projekter i gang i andre kommuner. Inspirationsmappen kan rekvireres i Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt.

Ikke helt slut

Det absolutte økonomiske punktum for modelprojektet i Vejle Amt er endnu ikke sat. Referencegruppen har gennem socialministeriet bevilget midler, som gør det muligt at evaluere de mere langvarige resultater af projektet, som blev sat i gang i år 2001.

Denne evaluering vil prøve at besvare spørgsmål som:

  • Hvad sker der med et projekt, nu hvor der ikke længere er en konsulent tilknyttet?
  • Har der været sidegevinster ved projektet?
  • Hvordan har processen udviklet sig i henholdsvis Horsens og Give?
  • Er samarbejdet formaliseret, og har ansatte og frivillige del i denne viden?
  • Er der fx udviklet handleplaner og kender personalet dem?
  • Er planerne tilgængelige og hvem er ansvarlige for at udbrede kendskabet til ny ansatte og hvordan sker det?
  • Kan lederne mærke om opkvalificeringen har medvirket til en kompetenceudvikling hos personalet?
  • Hvordan bliver den faglige viden forankret i fremtiden, og hvem er den ansvarlige ?

Skal inspirere andre amter og kommuner

Det er selvfølgelig hensigten med modelprojektet, at det kan være til inspiration for andre amter og kommuner. Derfor er det vigtigt at formidle resultaterne bredt. Første gang modelprojektet ældre og selvmordsforebyggelse præsenteres for en større offentlighed og uden for Vejle Amts regi, er på Årsmødet 2004 om Ulykkes- og skadesforebyggelse i Danmark der afholdes den 4. februar. Arrangører er Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed.

Center for Uddannelse og udvikling i Vejle Amt har ansvaret for den sidste evaluering. Rapporten og dens resultater vil blive omtalt i næste nyhedsbrev, der vil komme i begyndelsen af maj måned.

I næste nyhedsbrev bringes ligeledes en spændende og anderledes artikel om hvordan depression hos ældre kan udvikle sig. En handicappet ældre kvinde beskriver, hvordan samfundets normer og holdninger har indflydelse på hendes liv. Og hvad det gør ved ældre menneskers selvforståelse, at de gennem medierne og af politikerne defineres som ældrebyrden. Hensigten er at igangsætte en refleksion i forhold til egne holdninger og fordomme.

Til toppen

Der bygges på erfaringer

Af Jan Simmen

Nu hvor modelprojektet ældre og selvmord ikke længere støttes med økonomiske midler, gælder det om at bruge alle de erfaringer, der er gjort undervejs, der kan være med til at forhindre selvmord blandt ældre. Det arbejde er allerede i fuld gang i Vejle Amt, hvor man har udarbejdet en model for hvordan modelprojektets erfaringer kan spredes til flere kommuner i amtet. Modellen tager sit udgangspunkt i en inspirationsmappe, som er blevet udarbejdet i løbet af modelprojektet . Den kan anvendes som en køreplan for en indsats.

Der skal ikke snævret fokuseres på selvmordsforebyggelse, forklarer tidligere projektkoordinator Karin Oudshoorn fra Vejle Amt.

Der skal fokuseres bredere også på de tilstande eller elementer, der har betydning i et ældre menneskes liv, og som kan føre til selvmordsadfærd. For ellers er hun ikke sikker på, at alle kommunerne vil være med til at ofre ressourcer på en forebyggende indsats. Den kommende indsats består derfor af fire emner:

  • Tab, sorg og krise
  • Depression
  • Viden om selvmord
  • Værdighed

Desuden er kommunikation et vigtigt fokusfelt, da de fleste mennesker oplever det som yderst vanskeligt, fx at tale med en ældre der har tunge tanker om døden.

Selv om det overordnede mål altså stadig er selvmordsforebyggelse, så består fremtidens indsats i Vejle amt også af andre ting, end lige emnet "selvmord".

De tre målsætninger

Enhver indsats kræver mindst Ún målsætning. I Vejle Amt er der blevet opstillet tre målsætninger, som alle er et resultat af de overvejelser og erfaringer som begge modelprojekter, kortlægningsundersøgelsen (Ældre og selvmord) og siden opkvalificering og samarbejdsprojektet (Forebyggelse af selvmord hos ældre), har fokuseret på.

Ifølge målsætningerne skal social- og sundhedspersonale samt frivillige med kontakt til ældre kende de risikofaktorer der findes, og være i stand til at kunne genkende en ældre, der har selvmordstanker. Personalet skal også være i stand til at tale med den ældre om deres eventuelle tanker om døden og måske selvmord.

En anden målsætning er, at der i de enkelte kommuner skal være sundhedsfagligt personale, der har fået ekstra viden om selvmord med i deres faglige bagage. De skal have så meget ekstra viden, at andre ansatte skal kunne hente råd og vejledning om selvmordsadfærd hos disse ansatte. Desuden skal de være i stand til at yde den nødvendige hjælp til selvmordstruede ældre.

Den sidste målsætning gælder samarbejdet. Der skal skabes et formelt samarbejde på tværs af alle de faggrupper samt frivillige, der har en kontakt til de ældre. Altså både de ansatte i ældreplejen, præster, læger og frivillige. Hensigten med samarbejde er at skabe et så fintmasket net, at det blandt andet bliver muligt at opspore og behandle selvmordstruede ældre.

Hvordan det?

En ting er målsætningerne. Men hvordan vil det kunne opnås? Modellen for implementering, er i Amtet placeret hos amtssundhedsplejersken, som fremover tager over og motivere til i fremtiden at uddanne nøglepersoner i hver kommune, der kan have til opgave, at sikre opkvalificering af social- og sundhedspersonalet, samt forøge de frivilliges viden om selvmord hos ældre. Desuden skal der skabes et samarbejde, hvor forskellige fagfolk og frivillige mødes og får kendskab til hvad de hver især har at tilbyde i forhold til de ældre. Det skal sikre en fælles behandlende indsats overfor selvmordstruede ældre og ældre i risikogruppen.

Ensom måge ved kaj

Risikogruppen dækker også over dem, der er alene. Fx ved at de har mistet en ledsager.

Risikogruppen dækker blandt andet over de ældre, der har mistet deres samlever. Og lidt overraskende så hører også ældre, der har været indlagt flere gange med fysisk lidelse til risikogruppen. Her viser forskningen nemlig, at disse ældre har en særlig høj selvmordsrate. Den sidste løftestang til at nå målsætningerne er en handleplan, der træder i kraft såfremt der sker selvmord eller der er risiko for en selvmordshandling. I denne handleplan skal der indgå et tilbud til ældre, der er i farezonen for at begå selvmord. I planen skal der også indgå et sæt anvisninger til fagpersoner, der enten har oplevet et selvmord hos en bruger, eller får kontakt med en borger der "udviser risikoadfærd", som det hedder i fagsproget.

- Handleplanen skal være med til at gøre det klart, hvem der er ansvarlig og på hvilken måde, og samtidig give anvisninger på, hvordan man forholder sig både ved bekymring om selvmord og når der sker et selvmord. Den skal være handlingsanvisende både i forhold til den ældre, pårørende og involveret personale. Samtidig skal handleplanen være med til at sikre at nye medarbejdere introduceres til viden om selvmordsforebyggelse blandt ældre, forklarer Karin Oudshoorn.

Disse faste procedurer ser hun som vigtige redskaber i den sammenhæng.

- Det giver sikkerhed. Alle ved at de ikke kommer til at stå alene på noget tidspunkt, og at der findes klare regler for, hvad den enkelte fagperson skal gøre når vedkommende får kontakt med en borger der truer med selvmord, fastslår Karin Oudshoorn.

Modellerne, som Vejle Amt i samarbejde med udvalgte kommuner har udviklet og afprøvet, er videregivet til referencegruppen, som håber at kunne sprede modellen til resten af landet. Referencegruppen, som har hele landet som sit indsatsområde, lukker for sine aktiviteter den 1. oktober i år.

Til toppen

Projekt som stor inspirator

Kikkerten får mange rosende ord
Af Jan Simmen

Forebyggende konsulent Fie Refshauge fra Fredericia kommune har med stor interesse fulgt med i processen i henholdsvis Horsens og Give. Det har hun blandt andet gjort ved at deltage i den afsluttende konference i Vingsted, og ikke mindst ved at læse projektets nyhedsbrev, Kikkerten.

Billede af Fie Refshauge

Fie Refshauge har med glæde fulgt med i Kikkerten.

Nyhedsbrevet var ifølge Fie Refshauge, som er uddannet sygeplejerske, inspirationskilde til mange tanker.

- Jamen, det har pirret min nysgerrighed. Det var med til at sætte fokus på noget af det, vi måske ikke er så gode til. Jeg synes personligt, at det forebyggende arbejde er rykket lidt for langt tilbage i baggrunden i vores dagligdag, forklarer Fie Refshauge.

Vækker tanker

- Projektet har vækket en del tanker hos mig. Fx hvordan vi er overfor hinanden. Og jeg er blevet mere bevidst om, hvor vigtig det faktisk er, at vi som fagpersoner tør spørge ind til en anden persons følelser. Turde spørge, hvordan de ældre har det. Om de fx har tunge tanker om døden, forklarer Fie.

Noget konkret har projektet i Horsens og Give dog ikke udmøntet sig i endnu. Og dog.

- Vi skal til at planlægge en ny sundhedsstrategi her i kommunen. Og selv om jeg ikke har nogen direkte beføjelser, så vil jeg da prøve at få så mange af tingene med, som muligt, udtaler Fie.

Begrebet "tingene" dækker her over emnerne, som har været centrale i projektet, som forebyggelse af depressioner, den svære samtale, tværfagligt samarbejde og naturligvis forebyggelse af selvmord blandt ældre.

Men det er ikke kun på det faglige plan, at projektet har været givende for Fie. Også rent personligt har hun fået gavn af at følge med. Den ny viden og de overvejelser der fulgte i kølvandet var med til at udvikle hende som menneske .

Kikkerten som opslagsværk

Fie Refshauge fortæller, at Kikkerten har været flittigt brugt.

- Jeg skrev nyhedsbrevene ud, og lagde dem frem, så mine kollegaer også kunne læse dem. Jeg må indrømme, at jeg var helt væk i artiklerne. Artiklerne virker ærlige og åbne. Og så kunne jeg også godt lide, de mere kulturelle indslag. Fx overlægen der skrev i et af nyhedsbrevene. Meget spændende, fastslår hun overfor Kikkerten.

grå ramme
 

Vise ord

På væggen på Fie Refshauges kontor hænger der følgende ord:

Forebyggende arbejde skal styrke det gode,

der gør os glade,

og som giver selvtillid,

samtidig med at man udvikler evnen til at takle det,

der er svært.

grå ramme
Kikkerten fungerede, og gør det stadig, også som en slags opslagsværk. - Jeg har også brugt nyhedsbrevene i andre sammenhænge, som fx da jeg forleden skulle forberede og holde et foredrag for frivillige i Ældresagen om mit arbejde som forebyggende konsulent, hvor jeg bl.a. satte fokus på forebyggelse og diagnosticering af depression. Da slog jeg bl.a. lige op i artiklerne der handlede om depressioner , forklarer Fie.

Men der er også kapitler hun mangler i Kikkerten. Eller rettere sagt efterlyser hun flere og mere uddybende artikler om alkohol og ældre. For netop det emne ser hun et stort behov for. Ikke mindst i fremtiden, hvor Fie Refshauge ser endnu flere problemer dukke op. Hun spår nemlig med baggrund i hendes mangeårige erfaring en meget kedelig udvikling med kurs mod endnu flere misbrugsproblemer blandt ældre. Et problem der allerede nu fylder meget i Fies hverdag, når hun drager ud til kommunens ældre.

Til toppen

Nyt i tal

Af Elene Fleischer

De nyeste selvmordstal for år 2000 er kommet fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge dødsårsagsregistret er der i dette år begået 728 selvmord.

Helt præcist er der i år 2000 blevet begået 195 selvmord af kvinder, og 533 af mænd.

Selvmordsraten, det vil sige antal selvmord pr. 100.000, var 29 i 1985 og er i året 2000 faldet til 14. Raten har holdt sig på 14 de sidste 3 år (1998-1999-2000), altså er der ikke et fald, som nogen kunne tro, men mere tale om en stagnation. Ser vi på selvmord blandt mænd i rate og absolutte tal fremgår det af tallene (se s. 17 i statistikken), at for gamle mænd over 75 år er raten 52 i år 2000, mens den var 61 i 1999. Det faktiske antal selvmord, der blev begået af denne aldersgruppe mænd var 72 i 2000 mod 84 i 1999.

For hele gruppen af mænd er selvmordsraten 23 og det faktiske antal selvmord, som allerede nævnt, er 533. For unge mænd i alderen 15-24 er selvmordsraten 13 og det faktiske antal 39.

For kvinder over 75 er de tilsvarende tal, en selvmordsrate på 18, og det faktiske antal kvinder, der begik selvmord er 42. I forhold til disse tal i 2000 er der en minimal stigning i forhold til 1999 tallene, hvor de tilsvarende var 16 og total 38. For unge kvinder i alderen 15-24 er selvmordsraten 3 og det faktiske antal selvmord 9.

I følge Dødsårssagsregistret fra Sundhedsstyrelsen er antallet af selvmord faldet siden 1985 for både mænd og kvinder og dermed halveret fra 1.420 i 1985 til 728 i år 2000. Faldet er størst for kvinderne. Der er næsten tre gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. Forskellen er markant i samtlige aldersgrupper, dog mest i de ældste og yngste grupper.

Download de nyeste tal som pdf-fil her
NB(tager op til flere minutter med et almindeligt modem)

Brug Adope acrobat reader program til at læse pdf-filer Du har ikke det program, og vil gerne hente det. Så tryk her



Til toppen

Vejle blæser til kamp imod selvmord blandt ældre

Et afsluttet projekt skal være med til at hjælpe en overset gruppe
Af Jan Simmen,
i det kommende nummer af Socialrådgiveren

grå ramme
 

Selvmord:

Ifølge de sidst nye tal fra 1999 begås der over 700 selvmord om året. Det er flere end trafikdræbte og mord tilsammen.

Den gruppe der set i procenter oftest begår selvmord er ældre over 60år. Mænd over 80 år topper den triste statistik.

Unge tegner sig for de fleste selvmordsforsøg, men ikke for de fleste selvmord. Selvmord smitter.

grå ramme
Erfaringer fra et pilotprojekt i Vejle Amt danner fundamentet for en enestående forebyggende indsatsplan, der kan bruges af samtlige af landets kommuner. Indsatsen gælder et alvorligt og ligeså overset problem: Selvmord blandt ældre. Mens det samlede antal selvmord på landsplan nemlig er faldende, så gælder det ikke de ældre. Det viser den nyeste forskning.

- De ældre tegner sig for den højeste selvmordshyppighed her i landet, og det er samtidig en gruppe, som der gøres meget lidt for, fastslår Annette Erlangsen med baggrund i sine dugfriske forskningsresultater.

Annette Erlangsens forskning, som er enestående også set i et europæisk perspektiv, viser , at de ældre ofte begår selvmord, når de har mistet deres partner. Også andre begivenheder, som fx en hospitalsindlæggelse, kan øge risikoen for at de ældre begår selvmord.

Uddannelse og tværfagligt samarbejde

Det var netop fordi antallet af selvmord blandt ældre er alarmerende stort, at en lille håndfuld fagfolk søsatte et pilotprojekt i Vejle Amt, som netop havde til formål at finde frem til en måde, at dæmme op for den dystre kendsgerning.

grå ramme
 

Projektet i Vejle

Projektet i Vejle er enestående i Danmark, og faktisk også i Europa. I Vejle håber man at den model, eller "opskriftsbog" om man vil, som man nu har vedtaget i Vejle kan blive brugt over hele landet.

Rapporter og andet skriftligt materiale der blev udarbejdet i forbindelse med pilotprojektet kan man få, hvis man henvender sig til Vejle amt. Du kan læse mere om projektet og resultaterne på www.vejleamt.dk eller www.elene.dk under punktet ældre, hvor du blandt andet kan læse projektets nyhedsbrev "Kikkerten".

grå ramme
I to kommuner, Give og Horsens, blev der arbejdet med forskellige løsningsmodeller. Erfaringerne fra netop disse to kommuner viser, at det kan lade sig gøre, at forbedre indsatsen overfor gruppen af ældre.

Nøglen til en succesfuld forebyggende indsat er uddannelse af personale og et bedre tværfagligt samarbejde. Alle faggrupper skal kende hinandens styrker og kunne arbejde på tværs af fagskel. Uanset om der er tale om sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgivere, frivillige eller noget helt femte, skal grupperne kunne trække på hinandens ekspertiser.

Et af medlemmerne af de to styregrupper der stod i spidsen for projektet er socialrådgiver Vibeke Gjendem. Hun har et lille kontor i Horsens nye rådhus. Et kontor der er så lille, at der knap nok er plads til gæster. Under skriveunderlaget ligger et par børnetegninger. Men det ikke de unge der er hendes arbejdsområde mere.

grå ramme
 

Videreuddannelse

Den sociale Højskole Odense udbyder et kursus om Ældre og selvmord. Du kan finde kurset på skolens hjemmeside www.dsh-o.dk

Desuden udbyder Center for selvmordsforskning relevante kurser. Se www.selvmordsforskning.dk Forsker og konsulent Elene Fleischer tilbyder skræddersyede tilbud til blandt andet socialrådgivere. Se www.elene.dk

grå ramme
- Jeg har tidligere fagligt beskæftiget mig med emnet selvmord. Dengang var det selvmord blandt teenagere, husker Vibeke Gjendem, der i dag har ældre og psykiatri som arbejdsområde.

- Selvmordsforebyggelse er et emne der interesserer mig, derfor sagde jeg også ja, da jeg sidste år blev spurgt, om jeg ville være med i styregruppen, fortæller hun.

Vibeke Gjendem var med både til planlægningen af indsatsen i Horsens, og som aktiv deltager på de kurser som styregruppen søsatte. Kurserne gav hende en viden hun i dag er glad for.

- I mit daglige arbejde som socialrådgiver kommer jeg med jævne mellemrum i berøring med borgere der har selvmordstanker. Faktisk så fik jeg i dag et opkald fra en kvinde, som var bekymret for sin gamle far, som har truet med selvmord, fortæller hun.

grå ramme
 

Holdninger til selvmord

Er det i orden at begå selvmord?
Mange mener at hver person har ret over sit eget liv. Derfor er det også i orden at tage sit eget liv. Projektet i Vejle arbejdede hårdt på at ændre den holdning. Deltagerne blev blandt andet spurgt:

  • Er det i orden, at din kollega begår selvmord?
  • Hvad med din samlever?
  • Er det i orden, at dit barn begår selvmord?
  • Hvad med dit barnebarn?

grå ramme
I dag føler Vibeke Gjendem, at hun er langt bedre rustet til at takle den slags samtaler. Og hun er også glad for de resultater projektet førte med sig. I Vejle Amt får alle kommunerne nu tilbudt at få uddannet nøglepersoner, fx en socialrådgiver.

- Nøglepersonerne får en masse faglig viden, som de så ifølge planen skal sprede til alle fagpersoner samt frivillige, der kommer i berøring med de ældre, forklarer Karin Oudshoorn, der har den lange titel af "projektkoordinator til forebyggelse af selvmordsadfærd i Vejle Amt".

Det er dog ikke kun projektdeltagerne i Vejle Amt, der har fået øje på, at uddannelse er en af måderne at bekæmpe selvmord blandt ældre på.

På den Sociale Højskole i Odense sidder uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen, og tilrettelægger næste års efter- videreuddannelser.

- Jeg tror bestemt, at socialrådgivere kan være med til at forebygge selvmord blandt ældre. Men det kræver mere viden, forklarer hun.

Hun har været med til at få sat selvmordsforebyggelse blandt ældre på skolens dagsorden, som nu også udbyder et kursus i emnet.

Selvmord smitter

Selvmord og selvmordsforsøg er ikke kun et alvorligt problem for den person der beslutter at tage livet af sig. Selvmord smitter nemlig, viser forskningen.

- Derfor er det også vigtigt at sætte ind overfor de personalegrupper, der har været i berøring med en person, der enten truer med at begå selvmord, eller måske endda har begået det. En kortlægningsundersøgelse fra Vejle Amt viste, at faggrupperne havde svært ved at takle selvmordstrusler og selvmord, fortæller projektleder og Ph.d. Elene Fleischer.

grå ramme
 

De efterladte

Et godt link er www.efterladte.dk , som er hjemmesiden for den nystiftede forening. Her vil de gerne hjælpe dig, hvis du fx står med et problem med en efterladt efter et selvmord. De udgør nemlig en særlig gruppe.

Foreningen arbejder med at oprette sorg- og selvhjælpsgrupper, og laver en del arrangementer. En del socialrådgivere har allerede meldt sig ind i foreningen, for aktivt at støtte initiativet.

grå ramme
Også i den sammenhæng er uddannelse af fagpersonale yderst vigtigt. Sorg og krisehåndtering er da også en fast emne i opkvalificeringen, som blev tilbudt i Vejle Amt.

De efterladte efter selvmord udgør dog en særlig gruppe. Ikke kun fordi de har en højere risiko for at begå selvmord.

- At være efterladt efter et selvmord er totalt anderledes, end fx at være efterladt efter et trafikuheld. Smerten og traumet har ingen forældelsesfrist, forklarer selvmordsforsker og cand. rer. soc. Unni Bille-Brahe, som er formand af "Landsforeningen af efterladte efter selvmord".

Og det er ikke så få mennesker der bærer på et traume, de nok aldrig vil slippe af med.

- Fra 1990-99 er der sket næsten 10.000 selvmord. Det betyder, at der mindst er 50.000 efterladte efter et selvmord, fastslår Unni Bille-Brahe.

Begreber som "sorg", "vrede" og "hjælpeløshed" bliver ofte en smertelig del af hverdagen for de efterladte. En del af dem vil have svært med at klare hverdagen, og få en lang række praktiske problemer. Måske så store problemer at den efterladte skal have hjælp på et socialkontor, vurderer Unni Bille-Brahe.

Og det er blandt andet her, at hun som formand for foreningen for de efterladte efter selvmord håber, at socialrådgiverne vil være opmærksomme på foreningens eksistens. Den nydannede forening vil nemlig gerne hjælpe både fagpersonale med råd og vejledning, og naturligvis være med til at støtte de efterladte.



Til toppen

Forsidebillede fra bogen "Den talende tavshed"